Søndag d. 2. marts kl. 13-14.30

Søndagsvandretur – Ramsløg på Hindsgavlhalvøen

02mar

Kender du alle de gode traveture i Middelfart Kommune? Vi har lagt mange af ruterne ind i Naturstyrelsens system ”Udinaturen.dk”. Her kan du finde forslag til ture både på cykel, hest og til fods. På denne guidede tur vil vi gå på en af de anbefalede ruter.

Kom ud i naturen og oplev en del af Hindsgavlhalvøen, som i marts byder på masser af ramsløg. Undervejs vil der være fortællinger om natur, kultur og røverhistorier samt mulighed for at plukke og smage på ramsløg.
Mødested: Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart

Turleder: Naturvejleder Annette Weiss
Tilmelding: Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding – bare mød op